We use cookies - they help us provide you with a better online experience.
By using our website you accept that we may store and access cookies on your device.

Mentorhjælpen

Mentorhjælpen er blevet genstartet på Danmarks forummet med formålet at få og give hjælp til andre brugere på forummet. Mentorhjælpen vil forhåbentlig være med til at skabe mere interesse omkring spillet. Ved at læse artiklen vil du få et bedre indblik i mentorhjælpen og hvorledes du tilmelder dig den.

Mentorhjælpen er ikke noget nyt, da det har fandtes i mange sæsoner førhen indtil det gik død. Dette var meget synd, eftersom at mentorhjælpen kan være med til få nye brugere godt i gang med spillet, men samtidig være med til at få flere til at bevare deres interesse for spillet.

Bliv lærling
I princippet kan enhver blive en lærling, hvis der er et område du ønsker at få noget sparring eller hjælp til. Det kan være meget forskelligt, hvad den enkelte lærling vil have hjælp til, hvorved der nedenfor er nogle guidelines som du kan komme ind på, når du vil tilmelde dig hjælpen:

• Hvor længe har du spillet Hattrick?
• Hvad træner du?
• Hvad vil du gerne have hjælp til? (nybegynderhjælp, opstart af træningsprogram, fodboldskolen, taktik, statistik osv.)
• Hvis du har nogle fremtidsønsker/ambitioner eller måske er det lige præcis det du gerne vil have hjælp til at få fastsat?
• Hvis du er ny i gamet vil der ovenfor stå nogle udtryk som du ikke nødvendigvis kender til. Det skal du ikke tage dig af, du svarer bare på det du har kendskab til, og så finder jeg en passende mentor til dig.

Bliv mentor
Som mentor skal man selvfølgelig have lysten til at ville hjælpe andre med dette fantastiske spil, men samtidig skal man både have erfaring og viden omkring et eller flere områder, som gør at man kan hjælpe en lærling. Dermed bør man som minimum have 3-4 sæsoners erfaring og i nogle tilfælde mere. Det er ligeledes vigtigt at du får besluttet, hvad du kan eller vil hjælpe med. Nedenfor er nogle guidelines til hvad du bør komme ind på, når du vil tilmelde dig ordningen:

• Vil du hjælpe nye brugere eller brugere der har spillet i en længere periode?
• Hvilke træningsformer kan du bidrage til?
• Hvad kan du ellers hjælpe med? (opstart af træningsprogram, fodboldskolen, skilltrading, taktik, statistik, forbund, flag, osv)
• Har du mulighed for/lyst til at være mentor for mere end én lærling? hvor mange?

Matching mellem lærling og mentor
Macthingen mellem lærling og mentor sker på baggrund af de oplysninger som i skriver i tråden på Danmarks forummet. Vi forsøger at sammensætte lærlinge og mentorer ud fra den bedst mulige løsning for begge parter.

Kommunikation mellem parterne er op til jer selv at arrangere, hvorved det kan ske såvel internt gennem Hattricks mailsystem som gennem eksterne kommunikationsformer.

Hvis man er uheldig at kommunikationen mellem jer ikke fungerer optimalt, så vil vi gerne forsøge at finde en løsning med en ny mentor.

Tilmelding til mentorhjælpen
Tilmeldingen til mentorhjælpen sker på Danmarks forummet, hvor der står en masse mentorer klar til at hjælpe. Man skriver lidt om sig selv og sine behov i tråden her (16734832.1) Så vil vi efter bedste evne sætte en sammen med en mentor som vi tror kan hjælpe til og gøre spillet til en positiv oplevelse.

Vi håber at der er mange som vil tilmelde sig hjælpe og dele oplysningerne omkring den til andre her på Hattrick, således at vi kan være med til at forbedre spiloplevelsen for de danske brugere.

2015-01-07 13:03:27, 2811 views

Link directly to this article (HT-ML, for the forum): [ArticleID=18552]

 
Server 071