Vi bruger cookies - de hjælper os med at give dig den bedst mulige onlineoplevelse.
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du, at vi må gemme og tilgå cookies på din enhed.

Verden »   Nyheder 

Nyheder

10-20-2017 Leder: Et gensyn med kampordresiden

Vi har kontinuerligt forbedret den nye kampordreside, efter den blev tilgængelig i august. Vi mener, det er værd at se på den igen: Hvis du ikke var overbevist, da vi lancerede den, kan det være, du bliver det nu. Vi giver nu også mulighed for at give os feedback med ”vurder denne side” funktionen.
Den nye kampordreside har været årets største projekt for os, og det er vigtigt, at denne centrale del af spillet bliver så god som mulig. Efter udgivelsen har vi forbedret siden løbende, og i dag vil vi gerne opsummere ændringerne.

Hvis du er en af dem, som har valgt at blive ved med at bruge den gamle version af kampordresiden, så vil vi også bede dig om at give den nye en chance til. Måske vil den falde bedre i din smag nu, og hvis ikke, så hører vi meget gerne om, hvad vi kan gøre bedre.

Okay, hvad er der sket siden August?

* Hvis du allerede har angivet kampordrerne, eller hvis din standardopstilling er gyldig, så er du ikke længere tvunget til at se på det første faneblad, hvor de gemte opstillinger kan hentes. Du vil derimod starte på fanebladet ”opstilling” og vil have sparet lidt tid. Du kan altid gå tilbage til fanebladet, hvis du ønsker det. Hvis dine indsendte ordrer eller standardopstillingen af en eller anden grund ikke er gyldig, vil du stadig starte på det første faneblad.

* Der har været ønske om at beholde den gamle måde at sortere spillere på, hvor man kun så på den primære evne. Vi har nu tilføjet denne mulighed ved siden af den nye, som udregnede, hvilken spiller der samlet bidrog mest til den pågældende position.

* Når du holder markøren over en spiller, vil spillerkortet ikke længere åbne inde i spillerlisten, men på en fast plads i bunden af listen. Vi har også lavet flere ændringer, som gør, at spillerlisten ikke længere vil ”hoppe rundt”.

* Der er nu tilføjet et ikon i opstillingen, som viser spillernes eventuelle specialitet. Dermed kan du nemt se, hvilke specialiteter du har på banen. Trøjenummeret er også tilføjet.

* Det blå bånd, som angiver, hvorvidt en spiller allerede har spillet i denne uge, er genindført. Det vil være en visuel hjælp til at planlægge træningen.

* Vi har udviklet på holdordrerne. Der er nu tilføjet en mørkere baggrund, der viser, hvilken spiller som er valgt. Vi har også byttet om på farverne på pilene. Den nye baggrund burde gøre det nemmere at se spillerne og reducere risikoen for at ved en fejl at fravælge den spiller, som du forsøger at give en ordre.

Udover disse generelle forbedringer til udseendet har vi også lavet en række mindre udbedringer og ændringer til vores mobile platform, der gør det nemmere at afgive kampordrer fra mobiler og tablets. Særlig nævneværdigt er forbedringen i ”tryk og vælg”-spillerne, der tidligere ikke fungerede som det skulle.

Sidst, men ikke mindst, så vil vi kort nævne kampordre til ungdomskampe. Vi har nu ændret det således, at alle kan se potentialet for evnerne, også selvom man har fravalgt at vise barren med evnerne.

Vi vil blive ved med at forbedre kampordresiden, men vi vil gerne give dig denne status over, hvad vi har opnået indtil nu, og opfordre til, at man giver den et genbesøg. Muligheden for at bruge den gamle side vil stadig være der!

Mulighed for at vurdere siden

En sidste ting! I denne uge udruller vi muligheden for at vurdere de enkelte sider på Hattrick. Det er en meget simpel funktion, hvor du kan give alle sider på Hattrick mellem én til fem stjerner. Du er aldrig tvunget til at gøre det, og bedømmelsen ligger diskret i bunden af siden. Der vil ikke være mulighed for at skrive kommentarer, og vi vil heller ikke give dig en konkret tilbagemelding på din bedømmelse. Så hvad er pointen?

Først og fremmest er funktionen en mulighed for, at vi bedre kan bedømme hvilke dele af Hattrick, der ikke fungerer godt for vores brugere. Det vil også give os en idé, om en ændring af en side var til det bedre efter en ny udgivelse. Sider, som modtager kritik, vil blive analyseret, og måske vil vi også spørge om mere konkret feedback på forum for at blive skarpe på, hvordan vi kan gøre det bedre.
 
Server 071