Nyheder
6-3-2020
Leder: Vores funklende nye Hattrick verdensmesterskab
Til januar 2021 tager vi hul på et nyt landsholdsformat og system. Det nye system vil være mere fleksibelt og tillade alle ligaer i Hattrick at være med. Regionale cups bliver introduceret, hvor der i fremtiden vil blive kronet mestre i Amerika, Europa, Afrika og Asien/Oceanien.
Som vi ser det, så er landsholdene en fantastisk måde, at bringe de lokale samfund sammen om et fælles projekt: At udvikle ungdomsspillere og vælge en træner, som kan få det hele til at gå op i en højere enhed med et vindende landshold. Mange brugere synes, at dette aspekt er noget af det sjoveste ved Hattrick. Vi ønsker, at endnu flere brugere kommer til at opdage denne del, og derfor har vi det som et projekt, at puste nyt liv i den internationale del af Hattrick.
Over det seneste år har vi udviklet og udgivet flere nye redskaber til landstrænerne. De har bl.a. fået mulighed for, at vælge en assistenttræner og spejdere som kan hjælpe dem med at styre landsholdet og de kan oprette lister for mulige landsholdskandidater. Nu er tiden kommet til den vigtigste brik i udviklingen: Den nye turneringsstruktur.
Grundig forberedelse er nøglen for ethvert landsholds succes, og derfor vil vi give så meget information som vi kan på dette tidlige stadie. Vi vil i dag afsløre alle detaljerne for den nye struktur for verdensmesterskabet, men ændringerne vil først træde i kraft i januar 2021.
Det følgende er et kort sammendrag af den nye struktur for så vidt angår verdensmesterskabet. Alle detaljerne vil kunne findes i den opdaterede manual for landshold.
Regionale mesterskaber
Amerika, Afrika, Europa og Asien/Oceanien vil nu, ligesom i virkeligheden, have deres egne regionale mesterskaber. De regionale mesterskaber bliver spillet i den første sæson under den nye turneringsstruktur - lige efter de nyvalgte landstrænere har sat sig i stolen. Alle landshold i Hattrick vil være garanteret en plads i de regionale mesterskaber som vil fungere som en kvalifikationsturnering for verdensmesterskabet. De regionale mesterskaber vil blive spillet med grupper af 6 hold over 10 uger. De 8 bedste hold fra grupperne vil komme til slutspillet, som vil afgøre hvem der skal være mester i den pågældende region.
Tidspunkterne for kampene nu vil være optimeret for den pågældende region – nu er der ikke længere grund til, at holde sig vågen til bedste sendetid for europæere, som det har været indtil nu.
Verdensmesterskabet
Afhængig af resultaterne i de regionale mesterskaber vil nogle hold kvalificere sig direkte til verdensmesterskabet, imens andre bliver nødt til at kvalificere sig gennem et Wildcard play-off. Resultaterne i de regionale mesterskaber vil også give hold i verdensmesterskabet en seedning. Der er 96 hold der kan deltage i verdensmesterskabet som starter i uge 13 i den første sæson. Grupperne til verdensmesterskabet vil blive afgjort ved en live lodtrækning.
Verdensmesterskabet fortsætter gennem hele anden sæson. Den er delt ind i 5 runder med gruppekampe og efterfølgende semifinale og finale.
Interkontinental Cup
Som plaster på såret vil de hold, som ikke kvalificerer sig til verdensmesterskabet, deltage i et andet mesterskab, som vi kalder Interkontinental Cup, som vil blive spillet simultant med verdensmesterskabet.
Nyt rangeringssystem
Resultater I alle turneringer vil påvirke rangeringen af landsholdene. Denne rangering vil afgøre seedning i de kommende grupper for de regionale mestermesterskaber. På denne måde vil alle kampe have betydning for landsholdene, selvom de ikke længere kan gå videre fra en gruppespillet grundet en dårlig start i turneringen. Vi ønsker, at holdene altid vil have noget at opnå ved at præstere så godt de kan.
Ny aldersbegrænsning: U20 bliver til U21
Ligesom i dag vil der fremadrettet være en landstræner for A-landsholdet, og en anden for ungdomslandsholdet, som begge har separate trænere og programmer. Vi ændrer dog lidt i forhold til aldersbegrænsningerne.
U20 holdene vil blive til U21 hold, hvor spillere mellem 19 og 21 kan deltage. Spillere under 19 kan være mulige emner for landsholdet, men kan ikke deltage i kamp før de fylder 19.
Vi introducerer også en minimum alder for A-landsholdet på 22 år.
Den nye nedre grænse for U21 hold vil træde i kraft med det samme. Den øvre aldersgrænse på 21 år vil først træde i kraft i maj 2021. Vi introducerer aldersbegrænsningerne i skridt, for at gøre omstillingen så blid som muligt for allerede eksisterende planer.
Landsholdsforum som alle kan deltage i gratis
Et af væres primære mål har været, at få landsholdene til at være en mere attraktiv oplevelse for den ”gennemsnitlige bruger”; folk som måske er interesseret i at følge landskampene eller måske forsøge, at træne en spiller op til at blive en kommende landsholdsstjerne. Måske er den bedste måde, at give næring til interessen omkring landsholdene på et lokalt forum. Et forum som kun supportere har haft adgang til – indtil nu. I den kommende sæson vil vi give gratis adgang til landsholdenes forum, uagtet om du er supporter eller ej! Bliv hængende – vi vil diskutere med ejerne af de eksisterende landsholdsforums først.
Meget mere, og tak til vores fællesskab
I forbindelse med de store ændringer, vil flere mindre ting også ændres. Ting som formentlig kun har interesse for vores mere hardcore landsholdsfans. Landsholdene vil få en pulje af hold til venskabskampe, der vil være øget fleksibilitet for de nyvalgte landstrænere ved at kunne skifte formation uden negativ effekt og vi øger gennemsigtigheden omkring landstrænerkandidater under valgperioden. Vi reducerer mængden af erfaring som en spiller får for at spille kampe for landsholdet, men dette vil blive kompenseret ved at der vil være flere landskampe over sæsonen. Mange af de nye tiltag er skabt ud fra ud fra den massive feedback vi fået fra tidligere og nuværende landstrænere. Vi har snakket meget frem og tilbage over det sidste år og resultaterne begynder nu at tage form. Vi vil give alle der har deltaget i dette et stort bifald for deres tålmodighed med os og for deres uendelige energi med at bringe ideer til bordet.
Vi er meget glade for resultatet og vi ser frem til kick-off i 2021.