Vi bruger cookies - de hjælper os med at give dig den bedst mulige onlineoplevelse.
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du, at vi må gemme og tilgå cookies på din enhed.

Verden »   Nyheder 

Nyheder

1-12-2022 Leder: Det kommende år

Mens de fleste er ved at lande i 2022 vil vi gerne benytte muligheden for at sige tak til alle Hattrick-managers for 2021, og tage et kig på året vi lægger bag os ligesom vi også tager et kig på hvad 2022 bringer.
Det forgangne år har været godt for Hattrick. Der har nu over flere år været en stabil brugerbase, både hvad angår aktive brugere og supportere. Det er rigtig vigtigt for os, da det blandt andet ligger til grund for, at vi i oktober kunne slå tre stillinger op. Der var en del interesse, og ansættelsesprocessen er stadig i gang, da forløbet med internationale ansættelser lider under pandemien og de restriktioner den medfører. Men så snart de nye stillinger er endeligt besat er vi sikre på de vil give et solidt boost til vores hold!

Når det kom til nye funktioner var 2021 også et produktivt år for Hattrick. Det nye system for verdensmesterskabet blev sparket i gang, ligesom flere andre funktioner indenfor landstrænervalg, landsholdsscouting og live lodtrækninger for internationale turneringer blev introduceret. Der blev lanceret et nyt bedrift system, og med det også en række nye badges man kan opnå. Der blev også lanceret en ny chatportal samt en række nye tiltag for mobilbrugere af Hattrick sammen med lokale community cirkler for at skabe netværk i nærområdet, ligesom de lokale cirkler også blev tilgængelige i en webudgave for få uger siden.

Langt om længe fik supporterne adgang til det nye system til design af spillerdragter og stadions, ligesom der blev åbnet op for gratis NT-federationspladser til alle brugere. Apache ligaen blev introduceret som et nyt koncept i Hattrick, et tidsbegrænset ligasetup. Af andre nye ting kan nævnes missioner samt det nye sponsorsystem. De to ting har visse ligheder, da nye missioner bliver præsenteret for en manager af bestyrelsen når visse kriterier er opfyldt. Begge systemer vil blive udviklet yderligere i 2022 som vil give mere interessante mål at arbejde efter.

Når vi kigger fremad for 2022 er det svært at komme uden om vores 25 års jubilæum i august. Det vil blive et gennemgående tema, ikke blot for fællesskabet og planlagte aktiviteter, men også for vores udvikling af spillet der vil gøre hattrick historien mere synlig og relevant. Udviklingen af den nye stadion og kamptøj designer fortsætter, hvor vi arbejder mod nye måder at integrere disse ting i spillet.

En anden ting vi vil have fokus på i 2022 er oplevelsen i en liga. Det er naturligvis en elementær del i spillet allerede, men det er en prioritet fra brugerne, som vi måske har undervurderet. Vi vil forny måden, hvorpå hold er sat op mod en liga hver sæson. Man vil kunne forudse nedrykninger og oprykninger allerede under sæsonen samt kunne planlægge at flytte til en anden liga såfremt du er i en lavere division ligesom det vil gøre dit liv i din liga sjovere.

Igen, tak fordi du holder med os. Nu er det tid til at spille... Og få lavet noget arbejde også!

 
Server 071