Vi bruger cookies - de hjælper os med at give dig den bedst mulige onlineoplevelse.
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du, at vi må gemme og tilgå cookies på din enhed.

Ordensregler

Fodboldspillet Hattrick er gratis at spille. Det eneste krav, som stilles til dig, er, at du følger vores simple ordensregler. Hvis du opdager nogen, som overtræder dem, så meddel det venligst til GM'erne.

Vi i Hattrick-teamet forsøger hele tiden at forbedre spillet. Funktioner kan tilføjes når som helst, men større ændringer som påvirker spillet indføres i princippet altid mellem sæsonerne. Oftest er det enkelte finesser som lægges til, og enkelte justeringer af eksempelvis spillernes beregnede markedsværdi og lignende. Et spil som er "open-ended", dvs. bliver ved uden nogen givet slutning, må en gang imellem styres af udvikleren, så enkelte hold f.eks. ikke bliver helt og permanent overlegne. Kort sagt: HT-teamet overvåger spillet og går ind og styrer lidt her og der. Vi forsøger at gøre det så smidigt og retfærdigt som muligt, og helst advare om kommende ændringer i tide så man kan tilpasse sig. Men det sker. Det må det gøre.

Serverne er i princippet altid åbne, dog med mulighed for driftforstyrrelser og opgraderinger af program-softwaren. Vi forsøger altid at advare hvis vi skal lave vedligeholdelse, men i akutte tilfælde kan vi blive tvunget til at "gå ind" uden at vi sender en advarsel.

En gang imellem indtræffer uventede hændelser. Fejl altså. Hvis noget mærkeligt sker, så kontakt spillederne og beret om det så tager vi et kig på det. Når vi gør noget ved fejl, så forsøger vi at gøre det på en så fair måde som muligt, men af praktiske årsager kan en kamp aldrig spilles om. Mærkelige dommerkendelser, ting omkring banen som ødelægger en kamp, eller fordømt utur og lignende er jo, når alt kommer til alt, en del af fodbolden!

 
Server 070