Vi bruger cookies - de hjælper os med at give dig den bedst mulige onlineoplevelse.
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du, at vi må gemme og tilgå cookies på din enhed.

Systeminformationsarkiv

2-10-2016 Nedetid og transfermarkedet

I går var Hattrick nede i adskillelige timer på grund af tekniske problemer hos vores ISP, der begyndte omkring kl. 18.30, og som ikke blev løst før omkring midnat. Nedetiden var udenfor vores kontrol, men vi er utroligt kede af det skete, ikke mindst forsinkelserne på kampe for de brugere som deltager i Supporterturneringen.

Vi begik dog også en fejl i går, nemlig at vi ikke fik stoppet transfermarkedet, hvilket vi normalt gør når der er nedetid på Hattrick. Det betød at mange transfers blev afsluttet, uden at der var nogen til at byde på spillerne. Til tab for de hold som havde sat dem til salg. Vores politik har altid været ikke at kompensere for denne type af tab, da vi ikke har haft muligheden for at give en rimelig vurdering af, hvor stort tabet reelt har været. Men i dette tilfælde vil vi afvige fra politikken og arbejde på at give de berørte brugere en erstatning. Vi har for nylig implementeret en ny algoritme der kan analysere markedspriser, og vi mener vi ved hjælp af den kan finde et rimeligt (om end aldrig helt retfærdigt) niveau for en erstatning. Vi vil bede alle berørte brugere om forståelse for at det kan tage nogle dage før eventuelle erstatninger bliver udbetalt.

Vi vil se på alle transfere, hvor der var kommet bud på spillere da siden gik ned, og hvor der var deadline mens siden var nede. Vi ser ikke på spillere til under 100.000 kr.

Samtidig er vi også ved at se på en løsning, så transfermarkedet automatisk suspenderes hvis der er uventede nedetider på siden. Der kan være tilfælde hvor transfermarkedet stoppes selvom siden ikke er nede, mens denne løsning kalibreres. Men vi håber på vi indenfor en rimelig tid vil have denne sikkerhedsmekanisme på plads, så gårsdagens hændelse ikke vil kunne gentage sig.

 
Server 070