We use cookies - they help us provide you with a better online experience.
By using our website you accept that we may store and access cookies on your device.

Støt Hattrick Infocentre og giv en hjælpende hånd

Hattrick Infocentre er uden tvivl en af de mest anvendte hjælpesider til Hattrick blandt den almindelige bruger. Men Hattrick Infocentre har brug for din hjælp til at få opdateret siden og holde driften ved lige i fremtiden. Projektet "Save Hattrick Infocentre (109033)" vil forsøge at samle et bæredygtigt team og du er meget velkommen til at vise din støtte og give en hjælpedende hånd.

Som de fleste ved er Hattrick Infocentre en yderst brugbar hjælpeside til Hattrick, hvor det er muligt at søge informationer omkring alle dele af Hattrick. Siden har siden sin oprettelse rundet over 1 million besøg, hvilket er meget imponerende og viser også noget om hvor brugbar siden er for den almindelige Hattrick bruger.

Desværre er Hattrick Infocentre ikke blevet opdateret i mere end et halvt år på grund af at det har været svært at samle et bæredygtigt team til at opretholde driften af hjemmesiden. Der har i flere omgange været oprettet tråde på forummet omkring at der søges folk til et team, men vi har valgt at tage det første dybe spadestik ved at oprette et internationalt projekt "Save Hattrick Infocentre (109033)", hvor vi forsøger at sammensætte et team og få flere kompetente managers involveret i projektet.

I øjeblikket er der ca. 40 brugere som har tilmeldt sig projektet og flere som har lyst til at give en hjælpende hånd. Vi har stadig et behov for brugere som kan hjælpe med alt fra småopgaver til brugere med en enorm Hattrick erfaring.

Hvis du synes godt om dette projekt eller vil give en hjælpende hånd, så er du mere end velkommen til at tilmelde samt være med i forsøget på at redde Hattrick Infocentre. Vi forventer i nærmeste fremtid at få samlet et stærkt og bæredygtigt team, som kan være med til at opretholde driften af både den danske og engelske udgave af siden.

Herudover skal der lyde en stor tak til de personer som allerede er tilmeldt og har lyst til at give en hjælpende hånd.

2013-02-03 13:36:22, 988 views

Link directly to this article (HT-ML, for the forum): [ArticleID=16610]

 
Server 070