We use cookies - they help us provide you with a better online experience.
By using our website you accept that we may store and access cookies on your device.

Suppedasen

En kort artikel, der sætter forkus på nogle af de praktiske udfordringer, der er opstået, i forbindelse med opbygningen og sammensætningen af et hold, der skulle være slagkraftitg nok til at vinde II.

Forhåbentligt kan artiklen inspirere nye som gamle managere i deres opbygning af deres hold og planlægningen mod serie III-I.

Der er ikke tale om en specifik gennemgang af enkelte tekniske områder såsom specialiteter eller taktikvalg. Artiklen tjener snarere at præsentere nogle overordnede tanker og overvejelser, der er opstået løbende i takt med holdets udvikling og stigning mod bjergtoppen.

Mange veje til Mount Everest
Hattrick kan spilles på mange forskellige måder, men det, som eksempelvis El-Barto anser som et succeskriterie, er næppe et pejlemærke for den almindelige bruger.

De fleste, som spiller HT, har dog formodentlig et ønske om sportslig succes i en eller anden udstrækning. Det kan være et ønske om at nå III – eller måske endda en ambition om at spille i Superligaen.

Det er svært at nå Suppen, og der er flere gangbare veje hertil. En ekstrem løsning kunne være akkumulering af værdier, fx ved træning af SP på målmænd. Her er Sutsko (202393) et godt eksempel på et hold, der må forventes at spille i Suppen om få sæsoner.

SP træning på målmænd har været – og muligvis er - en særdeles effektiv måde at akkumulere værdier på og dermed fremskynde udvikling af holdet, der med traditionel træning tager mange IRL år. Jeg har taget en traditionel vej til toppen med fokus på langsigtet planlægning og træning med særligt fokus på HG-spillere.

I denne artikel vil jeg kort adressere nogle af de praktiske udfordringer, der er opstået i forbindelse med at nå Suppen. Dette kan forhåbentligt hjælpe og inspirere gamle som nye brugerne til opbygning af deres hold og planlægning. Der vil være tale om en række overordnede aspekter og tanker, som jeg har gjort mig ifm den lange tur mod Suppen.

Der vil ikke blive foretaget en mere teknisk gennemgang af spilmotoren, specialiteter eller andre emner, der kræver en dybere analyse. Det er der også mange andre brugere, der ved langt mere om dette end undertegnede.

Åbenhed
Er ikke en udfordring, men jeg har altid gået ind for åbenhed og vidensdeling. Motivationen for at skrive denne artikel skyldes til dels også Spentrup (197513), Danmarks eneste HT Masters vinder, der altid har udvist åbenhed og villighed til at dele informationer vedrørende hans spillere. Dette vil jeg gerne bringe videre, og jeg håber, at spillerlisten nederst i artiklen kan hjælpe til en forståelse af, hvordan et Suppehold kan se ud.

Udgangspunktet
Et par gode YP-træk gjorde, at jeg besluttede at træne HG’ere. 2 wings blev trænet til 15 i wing. Herefter blev der tilføjet 4 IM’ere, og disse 6 spillere blev dermed kernen i et projekt, hvor formålet var at vinde serie II.

Der blev suppleret op med 2 ekstra HG’ere, der mest blev brugt som breddespillere. Læg dertil, at der stod solide +700m på bankbogen. Grundstenen for et årelangt projekt lå derfor i støbeskeen.

Det er svært at planlægge alt og mange af de udfordringer, som jeg stødte på, kom med de praktiske erfaringer, jeg gjorde mig i forbindelse med opbygningen af holdet. Flere af disse væsentlige udfordringer er beskrevet nedenfor.

Alder
At mine wings var 2-3 år ældre end de resterende spillere har ikke været et udtalt problem i majoriteten af opbygningsfasen. Desværre har det vist sig efterfølgende, at det var en særdeles dårlig beslutning at have wings, der var flere år ældre end de resterende spillere. Mine wings faldt voldsomt i niveau i årene 33-36 år og fik samtidig problemer med konditionen, hvorfor det var var nødvendigt at rekvirere 2 nye power wings. Det har været en særdeles dyr fornøjelse, og de penge kunne have været brugt bedre på andre positioner.

En anden væsentlig udfordring var, at mine spillere allerede var for gamle (de bedste 29-31 år), da jeg ramte serie II. Der er mange stærke hold i DK, og jeg havde desværre den tvivlsomme fornøjelse at havne i en modbydelig II med modstandere som Iacta alae est, Kronborg, Ølstykke, Eud Rangers m.v. Det fik den uheldige konsekvens, at jeg måtte bruge hele 3 sæsoner i II, og det var reelt disse sæsoner, at holdet toppede. Derfor kan jeg kun tilskynde, at man forsøger at ramme II og for den sags skyld Suppen, før spillerne kan øjne pensionen i horisonten.

Nostalgi
Mine wings blev samtidig overtrænet i PM (altså i forhold til IM'ernes PM og ikke ift optimering af Hatstats ratings), da jeg ville have et par fede HG-drenge. Det var et dårligt valg, og jeg vil anbefale at lægge nostalgien på hylden, når træningen fastlægges. Jeg slækkede samtidig på PM træningen af mine IM’ere, da disse to wings var mine favoritspillere.

Med mindre man vil vinde på den fede måde, så sørg for at optimere ratings, når træningen fastlægges i stedet for at bide sig fast i nostalgi og glæden ved et vilde HG’ere. Optimer træningen, hvor det giver flest ratings.

Mainskill og trupbredde
Landsholdene går meget op i, at få færdigtrænet mainskill, da det slet og ret bidrager voldsomt til ratings. På klubholdene er der yderligere den bekymring, at du sårbar overfor for en man marking og derfor har brug for mainskill.

Den tid, jeg har spillet i Suppen, har MM været flittigt anvendt, hvorimod brugen heraf var næsten ikke eksisterende i II og III. Det skyldes bl.a., at mange hold i Suppen har prioriteret at købe en MM’er og samtidig, at få hold har angribere med 18 i mainskill.

Der er ikke mange måder at imødegå en MM, og selv uberegnelige angribere risikerer at rammes af en MM. Det bedste forsvar mod MM er mainskill, og her kunne jeg med fordel have haft mere mainskill på både IM’ere og angribere (de havde alle 17). Mit hold i Bahrain, der langtsomt begynder at vise tænder, vil også bestå af en kerne af IM’ere og angribere alle med 18 i mainskill.

Tilsvarende skal det siges, at 15 i wing er alt for lidt, og jeg burde have prioriteret langt mere fløjsspil på mine HG wings.

Ift trupbredden, så kan man vælge at fokusere på en meget stærk kerne eller vælge en bred trup. Jeg har mange gange været utroligt glad for en bred trup, der er en god forsikring mod dårlig form og skader. Samtidig giver det fleksibilitet og langt bedre muligheder for at sætte den rigtige taktik.

MM’er
Køb en man marker. Bare gør det!

Det giver langt mere taktisk fleksibilitet, eftersom du kan styrke en CA, du kan gå efter at vinde midten ved MM af en midtbanespiller etc. Det øger de taktiske muligheder og gør dig langt mere uforudsigelig. Det har og piner mig stadig, at jeg ikke har haft en solid man marker.

Langskud
Jeg fandt hurtigt ud af, at LS-hold er noget fanden har skabt. De kan være ekstremt svære at spille mod, hvis man ikke kan præstere tilstrækkeligt med angrebsratings (eller midtbane). Swarley (576743) er et godt eksempel herpå. Et hold, der formåede at smide voldsomme 27 i centerforsvaret.

Jeg havde oprindeligt købt to defensive angribere, eftersom Lausted altid har sagt, at man ikke skal gå ned på spilfordeling, men det har ikke udpræget været en god strategi. Heldigvis var der midler til samtidig at investere i 2 mytiske angribere med rigtig flotte sideskills. Med stærke IM’ere, masser af fløjspil på wings og wingbacks, har jeg stået ret godt mod LS-hold de seneste sæsoner og evnet at smide +25 i centerangrebet. Det vil selv de bedste LS-hold have svært ved at hamle op med, hvis du samtidig kan spille med om midten.

Målmand
Gode målmænd er dyre, og mange siger, at målmanden er det eneste sted, man ikke må spare. Jeg valgte dog alligevel ikke at købe en S-tier keeper, da disse koster +200m. Derfor blev det en afvejning af, hvad der er vigtigst, når man skal gå på kompromis.

Valget faldt på en keeper med 21 i målmandsspil men kun 12 i forsvarsspil. Årsagen til dette var var, at målmandsspil har betydning både ifm LS-chancer og visse SEs. Derfor var det langt vigtigere for mig at få mere målmandsspil på bekostning af forsvarsspil.

Cash is king
Lønnen er et problem, hvis man skal have tilstrækkeligt mainskill. En af de ting, jeg har brugt allermest tid på et planlægning og rækkefølgen, hvormed skills trænes. Det kan blive en stor udfordring med høje lønninger, medmindre man svømmer i penge. De fleste vil have en interesse i at genere overskud på den løbende drift, da det gør det langt nemmere at købe de nødvendige forstærkninger.

I forlængelse af lønproblematikken, er det værd at lave en langsigtet plan for, hvornår bestyrelsens reserver frigives. Det er vigtigt, at man får det timet korrekt, så pengene står på kontoen, når de skal bruges på spillerindkøb. Det var lidt en udfordring, at jeg først fik frigivet de sidste midler meget sent i opbygningsfasen.

Alternativt kan man gemme penge i spillere. Jeg fortryder, at jeg ikke havde gemt flere penge i spillere, eftersom bestyrelsen sad på alle pengene, og jeg var derfor afhængig af at have en økonomifætter helt indtil min sidste sæson i II. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt, eftersom du ikke ønsker at bruge en af dine 4 specialistpladser på en økonomifætter, når holdet skal performe.

Endeligt skal det nævnes, at selvom jeg startede med 700m på bankbogen, så havde det været en stor fordel, hvis jeg havde gemt yderligere 300m i spillere. Måske kræves der endnu flere penge i dag… I dag nok have valgt en bedre balance mellem penge gemt hos bestyrelsen og i spillere.

Tid og motivation
Jeg har ikke brugt meget tid på Hattrick i forbindelse med opbygningsfasen helt til II. Men i min sidste sæson i II og første sæson i Suppen blev der brugt anseelige mængder tid på at analysere modstandere og sætte det rigtige hold.

Det har været enormt tidskrævende, og lysten til HT tog et gevaldigt dyk disse sæsoner, eftersom det næsten føltes som en pligt at analysere modstanderne i tilstrækkeligt omfang. Det kom som lidt et chok, at der blev brugt så mange timer på et tekstbaseret online spil – og det kommer jeg ikke til igen. Men man skal som udgangspunkt forvente, at det koster ekstra tid, når man lander i de høje divisioner.

Som sagt led motivationen i særdeles de sidste sæsoner. Derfor anbefaler jeg, at man finder noget, der motiverer og holder glæden ved lige - både i forbindelse med opbygningsfasen og i forbindelse med tiden på toppen. Find det, der motiverer dig, og vær tro mod det.

Spillerliste
NB! Dette er spillernes niveau, da de var på toppen. Majoriteten af spillerne er væsentligt dårligere i dag.



MMDefPMwingpasScoSPSpec
Målmand211221
CD1615721U
Back1881611H
Back1881511H
Back13121112
IM1317144U
IM1317134P
IM1217133P
IM1317145U
Wing121615133Q
Wing121615134Q
Wing11181886Q
Wing101718115H
Att13131417H
Att1391417U
Att1581615T
Att1761315Q




2021-12-11 18:34:57, 1739 views

Link directly to this article (HT-ML, for the forum): [ArticleID=22502]

 
Server 071