Vi bruger cookies - de hjælper os med at give dig den bedst mulige onlineoplevelse.
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du, at vi må gemme og tilgå cookies på din enhed.

Kampe: det grundlæggende

At finde den rigtige holdopstilling er en af dine største udfordringer i Hattrick. I dette og de andre kapitler for kampe, vil vi fokusere på hvordan spillernes evner har betydning i en kamp. Dette kapitel vil give dig det mest grundlæggende, de vigtigste ting der er at vide.

Det grundlæggende om kampsimulatoren

I hver halvleg forekommer et antal chancer, og midtbanen afgør hvilket hold der får chancen. Holdet med den stærkeste midtbane (det hold med mest boldbesiddelse) er også det hold der mest sandsynligt får de fleste af chancerne.  Når et hold får en chance bliver det afgjort hvilken type af angreb det er. Grundchancer består af angreb over højre side, venstre side og gennem midten, samt dødbolde (frispark og straffespark). Det hold der angriber får så sat sit angreb for hvor der angribes, op i mod forsvarets forsvar samme sted, for at se om de bryder igennem.

Grundchancerne

I hver kamp skabes der et antal grundchancer (som beskrevet ovenfor). Nogle af disse chancer er åbne og kan blive taget af begge hold, mens andre er særlige for kun et hold.

For åbne chancer afgør midtbanen hvilket hold der får hver chance. Særlige chancer fungerer på samme måde - med en undtagelse: Hvis din midtbane "vinder" en af din modstanders særlige chancer, så stopper du angrebet, men du får ikke selv chancen. Du kan ikke få din modstanders særlige chancer, og din modstander kan ikke få dine.

De fleste grundchancer bliver rapporteret i kamprapporten, men chancer der er langt fra at føre til mål bliver ikke rapporteret.  Du kan også få yderligere chancer fra "specielle begivenheder" og kontraangreb. Disse chancer bliver beskrevet nærmere i de to andre kapitler om kampe.

Hjemmebanefordel

Hjemmeholdet får ekstra støtte fra deres tilskuere. Normalt vil du have større boldbesiddelse hjemme end ude.  I et derby (når begge hold er fra samme region) vil hjemmeholdet også have denne fordel, mens udeholdet vil få ca. halvdelen af denne fordel. Hvis kampen afvikles på neutral grund får ingen af holdene en fordel. Heller ikke hvis holdene er fra netop den region hvori den neutrale bane er placeret.

Psykologi og trænerens indstilling

Holdånd, selvtillid og holdindstilling har alle betydning for, hvordan dit hold præsterer. Du kan læse mere om, hvordan Hattrick simulerer dette, i kapitlet "Psykologi".
Trænerens indstilling (om han er offensiv, defensiv eller neutral) spiller også ind. Læs mere om dette i kapitlet "Træneren".

Holdkaraktererne er de karakterer du bør fokusere på

Efter en kamp er spillet, vil hver del af dit hold få en karakter. Disse karakterer fortæller dig hvordan forskellige dele af dit hold klarede sig i kampen, og disse karakterer er også dem der betyder noget i selve kampafviklingen.

Udtrykkene for kampkaraktererne (skalaen går fra håbløs til guddommelig) er yderligere specificeret ud i 4 under-niveauer: meget lav, lav, høj og meget høj. På denne måde er det nemmere at vide hvor god ens karakter er inden for et niveau. F.eks. er en "meget høj god" kun en lille smule ringere end "meget lav udmærket", men en del bedre end "meget lav acceptabel".

Stjernekarakter

Efter en kamp modtagere dine spillere en stjerner baseret på deres performance igennem kampen. Jo flere stjerner desto bedre performance.

Bemærk, at stjerner kun er udtryk for en spillers individuelle indsats på hans specifikke position, og er brugbar til at sammenligne spillere der spiller samme position. Det er ikke en ideel måde til at måle holdstyrke. For at se hvordan hele holdets indsats var, (og for at sammenligne med andre hold) skal du se på kædekaraktererne.

Vær også opmærksom på, at påvirkningerne (f.eks. bidragstabet for mere end én spiller på en position på midten, se mere i kapitlet "Opstilling: det grundlæggende") ikke fremgår af stjernekaraktererne.

Standardopstilling

Kort fortalt afgør midtbanen, hvor mange chancer dit hold får i løbet af en kamp. De øvrige dele af dit hold bestemmer sandsynligheden for angreb, der fører til mål.

Følgende tabel giver en vis vejledning til holdudtagelsen. Vær dog opmærksom på, at den bare er omtrentlig.  Visse evner som ligger efter hinanden kan betyde kun små forskelle i præstation, og for andre kan forskellene være meget større. Derudover er individuelle ordrer eller bidragstab for to eller flere spillere i en central position (se foregående kapitel) ikke blevet taget i betragtning.

Holddel Faktorer (vigtigste først)
Midtbanen Spilfordeling centrale midtbanespillere
Spilfordeling fløje
Spilfordeling centrale forsvarsspillere
Spilfordeling angribere
Spilfordeling backs
Angrebets venstreside Fløjspil venstre fløj
Fløjspil venstreback
Målscoring angribere
Pasningsspil venstre centrale midtbanespiller
Pasningsspil venstre fløj
Fløjspil angribere
Pasningsspil angribere
Pasningsspil centrale midtbanespillere
Forsvarets venstreside Forsvarsspil venstreback
Målmandsspil målmand
Forsvarsspil venstre centrale forsvarsspiller
Forsvarsspil venstre fløj
Forsvarsspil centrale forsvarsspillere
Forsvarsspil målmand
Forsvarsspil venstre centrale midtbanespiller
Forsvarsspil centrale midtbanespillere
Centrale angreb Målscoring angribere
Pasningsspil angribere
Pasningsspil centrale midtbanespillere
Målscoring centrale midtbanespillere
Pasningsspil fløje
Midterforsvar Forsvarsspil centrale forsvarsspillere
Målmandsspil målmand
Forsvarsspil centrale midtbanespillere
Forsvarsspil backs
Forsvarsspil målmand
Forsvarsspil fløje
Angrebets højreside Fløjspil højre fløj
Fløjspil højreback
Målscoring angribere
Pasningsspil højre centrale midtbanespiller
Pasningsspil højre fløj
Fløjspil angribere
Pasningsspil angribere
Pasningsspil centrale midtbanespillere
Forsvarets højreside Forsvarsspil højreback
Målmandsspil målmand
Forsvarsspil højre centrale forsvarsspiller
Forsvarsspil højre fløj
Forsvarsspil centrale forsvarsspillere
Forsvarsspil målmand
Forsvarsspil højre centrale midtbanespiller
Forsvarsspil centrale midtbanespillere
 
Server 071