Kampe: dødbolde og specielle begivenheder

I dette kapitel vil vi gå lidt dybere og fokusere på to vigtige kampdetaljer: Hvordan du scorer på dødbolde, og hvordan du kan udnytte "specielle begivenheder" (og andre kampbegivenheder).

Dødbolde

Nogle af dine grundchancer vil resultere i en dødboldchance, enten frispark, hjørnespark eller straffespark. Som i rigtig fodbold kan man komme langt ved at være god til dødbolde.

Direkte frispark

Hvis dit hold får frispark i en god position, overlades det til din valgte dødboldtager at tage det (se nedenfor).

Denne spiller tester sine evner mod målmanden ved at bruge sine evner for dødbolde og sin erfaring. Målmanden forsvarer ved at bruge sine evner for dødbolde og målmandsspil og sin erfaring.

Indirekte frispark

Omkring 1/3 af dine dødboldchancer vil være indirekte. Indirekte dødbolde er indirekte frispark, og udfaldet afhænger af en holdindsats. Når du angriber, bruger du (i prioriteret rækkefølge): dine markspilleres gennemsnitlige målscoringsevne, deres gennemsnitlige dødboldevne og dødboldevnen hos spilleren, der er sat til at tage dødbolde. For at forsvare bruger du (i prioriteret rækkefølge): dine markspilleres gennemsnitlige forsvarsspilevne, deres gennemsnitlige dødboldevne, din målmands målmandsspilsevne samt hans dødboldevne.

Straffespark og straffesparkskonkurrencer

Der er to typer straffespark og Hattrick, og der fungere på hver deres måde.

Almindelige straffespark

Hvis dommeren dømmer straffespark i løbet af kampen, tager den spiller, du har sat til at tage dødbolde, det. Følgende evner og specialiteter har betydning:
For straffesparksskytten: dødbolde og erfaring
For målmanden: dødbolde, målmandsspil og erfaring. Specialiteten hurtig.

Straffesparkskonkurrencer

Nogle kampe, blandt andet pokalkampe og kvalifikationskampe, kan ikke slutte uafgjort. Hvis en sådan kamp ikke er blevet afgjort i ordinær spilletid eller forlænget spilletid, skal den afgøres med en straffesparkskonkurrence. Hvert hold får i første omgang fem straffespark. Hvis kampen stadig ikke er afgjort, tager holdene et straffespark hver ad gangen, indtil det ene hold har scoret flere gange end det andet.

I en straffesparkskonkurrence betyder momentum noget. En spiller, der har scoret op straffespark tidligere i kampen, får en bonus på 10 % i straffesparkskonkurrencen. Målmænd, der har reddet et straffespark tidligere i kampen, også i straffesparkskonkurrencen vil have 10 % større chance for at redde det følgende straffespark. Dette momentum brydes, når stimen stopper.

Følgende evner og specialiteter betyder noget i en straffesparkskonkurrencen:
For straffesparksskytten: dødbolde, målscoring og erfaring. Momentumbonus, som er beskrevet ovenfor, betyder også noget, ligesom specialiteten tekniker gør det.
For målmanden: målmandsspil og momentumbonus. Specialiteten hurtig.

Valg af dødboldskytter

Din valgte dødboldskytte vil i de fleste tilfælde stå for at tage straffespark, direkte frispark og hjørnespark (speciel begivenhed) under kampen.

Hvis du ikke vælger en spiller i kampordreformularen, vælger træneren den spiller, der har den højeste dødboldevne.

Hvis du valgte spiller bliver skadet, udvist eller udskiftet, vil en anden spiller overtage hans rolle. i det tilfælde vil den første spiller i rækkefølgen af straffesparksskytter (se nedenfor) blive brugt. Hvis du ikke har valgt en rækkefølge, vælger træneren en spiller.

I straffesparkskonkurrencer bliver rækkefølgen af straffesparksskytter under fanen "Straffesparksskytter" . Den bruges til på forhånd at afgøre, i hvilken rækkefølge straffesparkene skal tages. Hvis man ikke har valgt rækkefølgen, vælger træneren ud fra spillernes dødboldevner og målscoring.

Hjørnespark (speciel begivenhed)

Hjørnespark er en speciel begivenhed for hele holdet. Din valgte dødboldtager tager hjørnesparket.

Du kan forbedre din chance for at score i forbindelse med hjørnespark, hvis den spiller, der tager hjørnesparket, har høje dødboldsevner, og dit holds samlede evner for offensive indirekte dødbolde er højere end modstanderens evner for defensive indirekte dødbolde.

Der er to typer hjørnespark. Ved den ene type bliver din chance for at score højere, jo flere spillere med specialiteten hovedstød, du har (din dødboldsspecialist tæller ikke med), og jo færre spillere med specialiteten hovedstød din modstander har. Hvis du ingen hovedstødsspecialister har, vil du være meget dårlig til at forsvare ved hjørnespark og meget dårlig til selv at sore på egne hjørnespark.

Ved den anden type afhænger chancen for at score af, hvor gode målscoringsevner den spillere, der modtager bolden, har. Vær opmærksom på, at det angribende hold kan få gult kort ved hjørnespark, men hvis en spiller allerede har et gult kort, vil han være mere forsigtig, og risikoen for at få endnu et gult kort vil være mindre.

Specielle begivenheder

Ud over grundchancerne kan du også komme ud for, at der opstår "specielle begivenheder". Specielle begivenheder er kampbegivenheder, der afhænger af spillernes evner, særligt deres specialitet, hvilket gør det til en strategi i sig selv at opbygge et hold, som har en god balance af spillerspecialiteter.

Der er to typer specielle begivenheder: holdbegivenheder og individuelle begivenheder. Chancen for at opnå en holdbegivenhed afhænger af boldbesiddelsen. Har du 55 % boldbesiddelse, har du også 55 % chance for at få en holdbegivenhed.

Individuelle specielle begivenheder afhænger af de specialiteter, spillerne på banen har. Det kan være en fordel at have mange spillere med en specialitet, men det er ikke nok i sig selv. For at udløse en speciel begivenhed skal de også have en specialitet, som passer til deres position på banen. Det er vigtigt at finde den rette balance af specialiteter for netop dit hold.

For hver gang der udløses en speciel begivenhed, falder chancen for yderligere specielle begivenheder.

Vejrbegivenheder

Visse specialiteter passer bedre til bestemte vejrforhold. Alle spilleres præstationer påvirkes under bestemte vejrforhold fra starten af ​​kampen.

Tekniske spilleres evner øges med 5 % i solskin, men de mister tilsvarende 5 % i regnvejr.

Kraftfulde spillere forbedrer sig med 5 % i regnvejr og mister 5 % i sol.

Hurtige spillere mister 5 % i regn- og solskinsvejr.

Når en vejrbegivenhed opstår, vil du blive oplyst om dette i kampreferatet, og spillerens stjerner vil også afspejle hans præstation som følge heraf.

Målbegivenheder

Specialiteter (og andre spilleregenskaber) kan give dig ekstra angreb. Foruden nedenstående har spilleren som forsøger at udnytte chancen (ofte, men ikke altid, den samme spiller som har skabt chancen) også brug for noget målscoring for at kunne score på disse angreb.

Uberegnelige spillere kan bruge deres pasningsspil til at skabe uventede lange pasninger hvis de er målmænd, backs eller centrale forsvarsspillere. De kan bruge deres målscoringsevner til at opsnappe bolden hvis de spiller på den centrale midtbane, som angribere eller fløje. Deres uberegnelighed i sig selv kan også skabe usandsynlige målchancer. Hvis en uberegnelig forsvarer eller central midtbanespiller har tilstrækkeligt lave forsvarsevner, kan de også lave en uforsvarlig fejl, som vil give modstanderen en chance for at score. Derudover vil en uberegnelig fløj eller angriber med evner for pasningsspil i den lave ende kunne skabe kaos i forsvaret, hvilket kan føre til et uheldigt selvmål.

Hurtige fløje, centrale midtbanespillere og angribere kan skabe chancer med en hurtig acceleration. Den kan blive spoleret, hvis modstanderholdet bruger en forsvarsspiller (central forsvarer eller wingback), som også er hurtig. Når du spiller kontraangreb, vil du få en bonus til din taktikevne for hver hurtig fløj, central midtbanespiller og angriber, du har på holdet. Din modstander kan stadig minimere effekten med hurtige centrale midtbanespillere, backer, centrale forsvarere eller en hurtig målmand (kun det ekstra boost kan blive annulleret, ikke den indledende taktikevne).

Tekniske fløje, centrale midtbanespillere og angribere kan skabe chancer, hvis en modstanders målmand, forsvarer eller centrale midtbanespillere er hovedstødsspecialist. Modstanderen behøver ikke at være placeret direkte overfor teknikeren. Derudover, så vil hver teknisk forsvarsspiller og back have en lille chance for at kunne skabe en kontrachance, uanset om du spiller kontraangreb eller ej. Jo højere pasningsspil forsvareren har, desto større er chancen.

Fløje med tilstrækkeligt fløjspil kan skabe chancer, der skal afsluttes af en anden fløj, en midtbanespiller eller angriber. Hvis denne anden spiller har tilstrækkelige målscoringsevner, vil han have større sandsynlighed for at score. Hvis han er hovedstødsspecialist vil det være endnu nemmere for ham at score.

Hjørnespark: For at score på et hjørnespark kan du øge dine chancer ved at have en dødboldtager med høj dødboldevne, og ved at holdet samlet har et højt niveau i indirekte dødbolde. Der er to forskellige slags hjørnesparkschancer. For den første gælder, at jo højere antal af markspillere med hovedstødsspecialitet, der er på dit hold (din dødboldstager tæller ikke med), og jo lavere antallet af markspillere med hovedstødsspecialitet, der er på modstanderens hold, jo bedre er din chance for at score. Hvis du overhovedet ingen hovedstødsspecialister har, vil det betyde, at du er meget dårlig til at forsvare dig mod hjørnespark og meget dårlig til at score på dine egne hjørnespark.
For den type chance er det kun målscoringsevnen hos den spiller, som modtager bolden, der tæller. Ved hjørnespark er der en større risiko for at få gult kort end normalt. Dine spillere vil dog holde lidt igen, hvis de allerede har fået gult kort ved et hjørnespark tidligere i kampen.

Rutine: rutinerede angribere kan score ved hjælp af deres rutine. Urutinerede forsvarsspillere kan give deres modstandere en ekstra chance.

Træthed: Trætte forsvarsspillere kan begå fejl. Medmindre den modstående angriber også er meget træt, kan dette skabe en chance for modstanderen.

Andre begivenheder i kampe

Der er også nogle yderlige begivenheder du kan få i en kamp. Chancen for at få dem er ikke afhængig af midtbanens styrke, så chancen forøges ikke hvis du dominerer midtbanen.

Kontraangreb: Selv hvis du ikke bruger kontraangrebstaktikken, er der en lille chance for, at dit hold får en kontrachance. Disse "taktikløse" kontraangreb kræver ikke at din midtbane er den dårligste (som ellers gælder for kontraangreb). Læs mere i afsnittet om taktik om kontraangreb.

Langskud: Selv hvis du ikke bruger langskudstaktik, er der en lille chance for at dit hold får en langskudsmulighed. Læs afsnittet om taktik for mere information om langskud.

Kraftfulde centrale midtbanespillere: Hvis den individuelle ordre er sat til defensiv (også kaldet plæneklipper), koncentrerer spilleren sig om at bryde angreb og vinde bolden tilbage. Hvis han får succes med sit pres, vil modstanderens angreb nedbrydes. Jo bedre forsvarsevne og kondition spilleren har, jo større mulighed har han for at kunne have succes i den rolle.

Kraftfulde angribere, der har en normal indstilling, kan bruge kroppen til at placere sig korrekt eller fremtvinge sig til en returbold, og måske score, hvis en normal chance bliver brændt af dit hold. Jo højere spilfordeling og målscoring, spilleren har, jo bedre. Bemærk at deres fysiske spil kan resultere i gule kort; Men hvis din spiller allerede er blevet noteret i dommeres sorte bog, vil han passe mere på i disse situationer.

Du vil lide et bidragstab, hvis du benytter to eller tre spillere, der har samme kombination af specialitet og position blandt de følgende typer: teknisk defensiv angriber, kraftfuld normal angriber og kraftfuld defensiv midtbane. Hvis du benytter to spillere af samme type, vil du lide et tab på deres bidrag (4% hver). Mens du med tre spillere vil lide et større bidragstab (7,5% hver).

 
Server 072