Divisionssystemet

Hattrick-sæsonen er 16 uger lang, bestående af 14 ligarunder (8 hold der mødes 2 gange hver) efterfulgt af en uges kvalspil og en friuge.

Divisionsstruktur

Alle ligaer i Hattrick er struktureret på samme måde: Man begynder i bunden af pyramiden og kan med tiden gå efter at komme helt til tops.

De tre øverste divisioner er ens i alle lande. Den øverste division er der kun én af, og den består af otte hold. Det er her, mesterskabet afgøres.

Under den er der en division med fire ligaer og i alt 32 hold. Vinderne af de fire ligaer kan enten rykke direkte op eller skulle spille en kvalifikationskamp, alt afhængigt af, hvor mange point de har opnået.

Tredje niveau består af 16 ligaer med i alt 128 hold, altså ogs en firedobling, og her gælder de samme regler for oprykning.

Divisionerne derunder ser ikke ens ud i alle lande. Afhængigt af antallet af aktive managere kan strukturen være fladere (med flere hold pr. niveau, hvilket gør det sværere at rykke op) eller bredere (med flere divisionsniveauer, hvilket gør det nemmere at rykke op).

Ligastrukturen i dit land betyder noget, fordi den afgør reglerne for oprykning i din liga. Du kan finde nøjagtig information om oprykning i din liga på ligasiden. Du kan også nemt bevæge dig rundt mellem divisioner i dit land ved hjælp af pilene på ligasiden for at se, hvordan oprykning fungerer andre steder.

Hattrick Football Association kan lejlighedsvis vælge at justere ligastrukturen ved at reducere eller øge størrelsen af en bestemt division. Hvis det sker, vil det blive meddelt på forhånd

Oprykning, nedrykning og kvalifikation

Oprykning kan ske på tre måder, afhængigt af størrelsen på din division sammenlignet med den over dig.

1. Vinderen rykker direkte op eller spiller kvalifikationskamp: Hvis din division er meget større (x4), kan færre hold rykke op. I det tilfælde rykker 50 % af vinderne direkte op, og resten af vinderne skal spille kvalifikationskamp. Hvem der rykker direkte op, afgøres af antal point og målscore.
2. Vinderen rykker direkte op, og nummer 2 skal spille kvalifikationskamp: Hvis din division er dobbelt så stor som divisionen over, rykker vinderen af ligaen altid op, og nummer 2 skal spille kvalifikationskamp mod et hold fra divisionen over..
3. To hold rykker direkte op, og to hold skal spille kvalifikationskamp: Hvis din division er samme størrelse som divisionen over, har fire hold muligheden for at rykke op. Nummer 1 og 2 promote rykker direkte op, mens nummer 3 og 4 skal spille kvalifikationskamp.

Reglerne for nedrykning er mere enkle. Medmindre du allerede spiller i den nederste division, vil nummer 7 og 8 altid rykke direkte ned, mens nummer 5 og 6 skal spille kvalifikationskamp for at holde sig oppe.

Bemærk, at du altid kan finde reglerne for op- og nedrykning for din liga i ligatabellen.

Skifte liga

Hvis dit hold spiller i en af de tre laveste divisioner, er det muligt at skifte fra én liga til en anden i samme division. For at kunne dette, skal der være en ledig plads i ligaen, som du ønsker at skifte til. Dette vil blive vist i ligatabellen i løbet af bytteperioden (i sæsonpausen). Har du har en ekstra klub, som en del af din Supportermedlemskab, kan dine hold aldrig skifte til samme liga.

Op- og nedrykning af bots

Ved slutningen af hver sæson vil alle bot-hold fra division VI og ned blive tvangsnedrykket til det laveste divisionsniveau. Den eneste undtagelse er hvis bot-holdet slutter som vinder i division VI, hvor bot-holdet så vil rykke op eller spille kvalifikationskamp som normalt. Bot-hold i division V og derover bliver behandlet som alle menneskeejede hold i forhold til op- og nedrykning.

Når bot-hold rykker ned, vil flere hold blive oprykket fra lavere divisioner og overtage bot-holdenes pladser. Disse hold bliver udtrukket fra "Lucky Losers", som enten er hold, der tabte deres kvalifikationskamp om oprykning, eller hold, der rykkede direkte ned. Det er muligt at fravælge en sådan oprykning i dit holds indstillinger.

Hvis der er flere bots i en divsion som ikke er den laveste, end der er aktive managere i den laveste division, vil systemet automatisk lukke den laveste division og lave de fornødne forberedelser til dette.

Ligaposition og rangering

Hvilken ligaposition du får beregnes i prioriteret rækkefølge som følger: 1) Ligapoint, 2) Måldifference, 3) Antal scorede mål. Ligaposition bruges så til at bestemme hvem der møder hvem i kvalifikationskampene, samt i pokalkampene. Rangeringen baseres på følgende, i prioriteret rækkefølge: 1) Divisionsniveau, 2) Placering, 3) Point, 4) Målforskel, 5) Scorede mål. For både rangering og ligaposition gælder, at hvis der er lighed så vil det afgøres med lodtrækning.

Præmiepenge

Hvis du ender som nummer et, to, tre eller fire vil du modtage nogle præmiepenge. Hvor meget du får afhænger af din placering og i hvilken division du spiller:


Liganiveau 1 2 3 4
Division I 2 000 000 US$ 1 175 000 US$ 825 000 US$ 500 000 US$
Division II 1 350 000 US$ 1 050 000 US$ 750 000 US$ 450 000 US$
Division III 1 200 000 US$ 925 000 US$ 675 000 US$ 400 000 US$
Division IV 900 000 US$ 700 000 US$ 500 000 US$ 300 000 US$
Division V 600 000 US$ 475 000 US$ 325 000 US$ 200 000 US$
Division VI 525 000 US$ 400 000 US$ 300 000 US$ 175 000 US$
Øvrige divisioner 450 000 US$ 350 000 US$ 250 000 US$ 150 000 US$

Der uddeles også en bonus på 10 000 US$ til det hold, der har topscoreren i en serie. Denne bonus udbetales søndagen efter den sidste ligakamp. Hvis to spillere har scoret lige mange mål, får begge klubber tildelt bonussen, såfremt spilleren stadigvæk er i klubben. Hvis spillerne er fra samme klub, uddeles der dog kun en bonus.

Oprykningsbonus

Hvis du rykker en division op, får du en oprykningsbonus ud over præmiepenge. Derudover vil oprykning gavne din fanklub, som får 10% flere medlemmer (omvendt, rykker du ned mister du 10% af dine medlemmer). Hvis du rykker "gratis" op får du dog kun de ekstra medlemmer i fanklubben. Eksempler på dette er bonusoprykninger grundet fjernelse af bot-hold og de midlertidige ekstra oprykningspladser tilgængelige i Hattrick International-ligaen.


Liganiveau Rykket direkte op Oprykning efter kvalifikation
Division I - -
Division II 500 000 US$ 175 000 US$
Division III 450 000 US$ 150 000 US$
Division IV 400 000 US$ 125 000 US$
Division V 300 000 US$ 100 000 US$
Division VI 200 000 US$ 75 000 US$
Øvrige divisioner 175 000 US$ 50 000 US$
 
Server 072